Jeg er uddannet psykolog fra 2008 og autoriseret af
socialministeriet i 2010.
Jeg er efteruddannet i psykodynamisk terapi, krops/traume-psykologi og børnepsykologi.
Jeg har arbejdet en årrække som klinisk psykolog i en kommunal
familieafdeling og tidligere i børne- ungdomspsykiatrien.
Formålet med samtaleterapi er at øge din livskvalitet, så det bliver muligt for dig at bruge dine kræfter på det der er betydningsfuldt for dig. At blive klogere på, hvad der står i vejen for dig og hvordan dine erfaringer kan være med til at vise vejen til forandring. Vi kan opleve, at vi kommer til at mangle noget på forskellig vis og at vi kommer til at føle, tænke og handle på bestemte måder, vi ikke trives med eller har kontrol over. Vi kan opleve, at vi sidder fast i det samme og at vores forsøg på at komme fri af det ikke lykkes. Det er min erfaring at det, som viser sig som livsbegrænsende og smertende tilstande og symptomer også handler om at omfavne de dele af os, som vi skammer os over eller oplever som mangler hos os selv eller i livet.
Varig forandring handler også om at udgrænse de måder at være på i livet, som stjæler af vores livskvalitet. Samtaler kan hjælpe dig til at finde vej i en problemstilling, som kan virke overvældende, fastlåst eller frustrerende og kan give plads til nye, mere enkle og givende måder at være i livet på. Det er min erfaring, at disse processer bliver mulige i kontakt.
Du kan bruge min viden og færdigheder til, at vi sammen undersøger hvad det handler om og derfra får mulighed for nye erkendelser og erfaringer, som kan hjælpe dig hen til et bedre sted. Det er min overbevisning, at alle mennesker kan udvikle sig til et rigere liv, ud fra det der har betydning for den enkelte.
For at kunne hjælpe børn og unge til større trivsel, er der følgende muligheder: -Du eller I kan få forældrerådgivning med sigte på, hvordan I bedst kan støtte jeres barn eller unge. Dette er hensigtsmæssigt, hvis I (måske i første omgang) foretrække at fokusere på, hvad I selv kan gøre som forældre, for at skabe positiv forandring.
Det er også at foretrække, hvis jeres barn er lille. Forældrerådgivning er desuden hensigtsmæssigt,
hvis I skal skilles eller er fraskilte og har behov for at opnå et bedre fundament for jeres amarbejde om barnet. -Samtaler med jeres barn eller ung.
Fordelen er, at jeg og I hører barnets egen stemme i udviklingen af vores forståelse af det, der er blevet svært. I samtaler med børn og unge, lægger jeg vægt på at skabe en kontakt med barnet, hvor barnet føler sig tryg og føler sig mødt på en ordentlig og respektfuld måde.
Mit fokus vil være at styrke barnets egen handlekraft, så barnet får nye erfaringer, der kan virke som trædesten til en videre positiv udvikling. I samtaler med børn vil I som forældre blive inddraget I forløbet, da I er de vigtigste personer til at støtte op om jeres barns udvikling. Nogle unge ønsker ikke, at deres forældre inddrages i deres samtaler. Dette kan der være gode grunde til. Da vælger jeg efter aftale med den unge og forældrene, at jeg taler med den unge og forældrene for sig. -Gennem familiesamtaler, hvor både forældre og børn deltager, er det muligt for familien at få løst op for de udfordringer, I kommer med.
I rådgivning af forældre, har du/I mulighed for at blive klarere på, hvordan dit barns adfærd, ølelsesliv og reaktioner kan forstås. I vil få tilbudt redskaber til at støtte jeres barns eller teenagers trivsel. Forældrerådgivning omhandler børn i alle aldre og unge.
Jeg udarbejder psykologiske undersøgelser af børn og unge, både til afdækning af afgrænsede såvel som af komplekse problemstillinger.
En undersøgelse indebærer en psykologfaglig vurdering af, hvilke behov hos barnet eller den unge der skal tilgodeses, for at barnet eller den unge kan opnå trivsel og udvikling. I vurderingen indgår konkret vejledning i forhold til, hvordan vanskelighederne bedst kan afhjælpes og hvilken form for støtte, der vil kunne gøre en forskel. I undersøgelsen af børn og unge indgår altid samtaler med forældre. Er barnet et skolebarn, og I som forældre samtykker til det, inddrages udtalelse fra skolen. Dette gør jeg for at blive klogere på, hvordan barnets verden indadtil og udadtil hænger sammen også i de forskellige arenaer, barnet færdes i.
Individuel samtale
voksne
børn og unge
55 min
1150 kr
Forældrerådgivning
55 min
1150 kr
Familiesamtaler
75 min
1350 kr
Psykologiske undersøgelser af børn og unge
Tid & pris efter aftale.
Psykologiske undersøgelser af børn og unge:
Pris aftales alt efter omfanget af, hvad der ønskes belyst med undersøgelsen.
Betaling kan foregå kontant eller via bankoverførsel på konto: 6681 0016646059.
Kommer du med henvisning fra din sundhedsforsikring, afregner jeg med forsikringen.
Er du forhindret i at møde til en aftale, skal der gives afbud senest dagen inden kl. 14:00. Ved senere eller manglende afbud afregnes der med fuld pris, som i alle tilfælde afregnes med mig.
Har du en sundhedsforsikring, dækker den ofte psykologsamtaler. Drejer det sig om et barn eller en ung, kan forsikringen også være dækkende. Dette kan forsikringsselskabet oplyse dig om. Sygesikringen "Danmark" yder op til 300 kr. i tilskud pr. samtale (maks. 7200 kr. i tilskud pr. 12 mdr.). Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen, så du kan ikke bruge din lægehenvisning hos mig.